Hej følgere (dårligt dansk ord for followers...)
Så er vi blevet færdige med de 10 ting - Picassa som det sidste, hvor hanne og jeg sad og morede os med at lave et billede af en kirke om til sepia-farve eller sort hvid - eller helt hysterisk om til psykedeliske farver, så det så ud som om fotgrafen eller kirken havde indtaget noget euforiserende!
Jeg har netop siddet og lavet et tankebræt over de forskellige ting vi har været igennem - Den største sammenhæng i 10ting-kurset oplevede jeg nok med bibliotek.dk - hvor både Filmstriben, netlydbog, e-reolen, bibzoom, spilogmedier samt rss-muligheden i google læser pludslig fik en overordnet sammenhæng.
Også de forskellige gruppearbejdsmuligheder med Skype, Doodle, Google drev og Google docs kan vi have meget udbytte af - særligt når der skal samarbejdes imellem filialerne eller hjemmefra.
En del kendte jeg nok til i forvejen, men den store sammenhæng er dukket op undervejs - for det kan virkelig bruges på tværs - når man opdager at bibliotek.dk har en rss-funktion der kan orientere om alle de nyeste e-bøger osv.
Jeg tror jeg vil fortsætte med at blogge - og gmail sidder i hvert fald fast nu, for jeg har fået lagt min egen e-mail-konto over til google også.