tirsdag den 21. august 2012

Sidst i august

Hej følgere (dårligt dansk ord for followers...)

Så er vi blevet færdige med de 10 ting - Picassa som det sidste, hvor hanne og jeg sad og morede os med at lave et billede af en kirke om til sepia-farve eller sort hvid - eller helt hysterisk om til psykedeliske farver, så det så ud som om fotgrafen eller kirken havde indtaget noget euforiserende!

Jeg har netop siddet og lavet et tankebræt over de forskellige ting vi har været igennem - Den største sammenhæng i 10ting-kurset oplevede jeg nok med bibliotek.dk - hvor både Filmstriben, netlydbog, e-reolen, bibzoom, spilogmedier samt rss-muligheden i google læser pludslig fik en overordnet sammenhæng.
Også de forskellige gruppearbejdsmuligheder med Skype, Doodle, Google drev og Google docs kan vi have meget udbytte af - særligt når der skal samarbejdes imellem filialerne eller hjemmefra.
En del kendte jeg nok til i forvejen, men den store sammenhæng er dukket op undervejs - for det kan virkelig bruges på tværs - når man opdager at bibliotek.dk har en rss-funktion der kan orientere om alle de nyeste e-bøger osv.

Jeg tror jeg vil fortsætte med at blogge - og gmail sidder i hvert fald fast nu, for jeg har fået lagt min egen e-mail-konto over til google også.

mandag den 23. juli 2012

Undskyld pausen

Sad lige og fandt nogle videobøger der fik mig til at tænke på bloggen
http://www.youtube.com/playlist?list=PL01709525AD39B817&feature=plcp

Og så kommer der mere en af dagene - og når vi kommer til de sidste to ting.

mandag den 18. juni 2012

Mange slags blog

Se det er da en blog der vil noget - http://neverseconds.blogspot.co.uk/

En skotsk pige der blogger om skolefrokosten - og kommer i medierne - og får ændret skolefrokosten på skolen, fordi de havde glemt at minde om at salaten var gratis og brødet også. Og bloggens besøgsantal stiger for hvert sekund. Og hun donerer til børn i Afrika. :-)

tirsdag den 8. maj 2012

Hvor er det bare smart!!!

I dag har vi indhentet jer andre! Vi har kigget på filmstriben - og spilogmedier. Herefter har vi set på bibliotek.dk og konstateret hvilke sammenhænge der er til de første to ting.

På bibliotek.dk kan man for øvrigt nu finde fine lister med: Nyeste bøger, nyeste film og nyeste spil

Endnu en opdagelse var bibliotek.dk's rss-feeds - så man automatisk får besked om nye bøger, artikler, film eller andet om netop ens eget yndlingsemne. Hold da op hvor smart!

onsdag den 21. marts 2012

iPad!

Sidder lige og leger lidt med iPad og fandt ud af at man også kan opdatere sin blog på den måde :-) Det er ret sjovt at arbejde med, men nå, tilbage til matvalg.

tirsdag den 20. marts 2012

Jubii!

I dag har vi lært om netlydbog og e-reolen. Som en ekstra-opgave til os selv fik vi også fat i en ipad og prøvede at hente ebøger ned på den - også et par stykker fra det fremragende Gutenberg Project. Her kan man hente mange bøger der er ældre end 70 år og som sådan ikke er ophavsretsbeskyttet længere. Særligt det med ipaden var virkelig øjenåbnende. Som den lille donaldist jeg er kunne jeg ikke lade være med lige at kigge nærmere på Disney Comics Appen - men det koster jo penge, så jeg købte ikke.
Kan nok ikke helt holde fingrene fra iPaden fra nu af. Nogen der vil spille wordfeud mod mig?

torsdag den 8. marts 2012

Hovsa

Der gik der vist lidt for lang tid, fra jeg fik skrevet sidst...

Hanne og jeg er godt inde i ting2 nu.
Jeg bruger rss dagligt, til at finde lidt om det, der interesserer mig.

Næste punkt bliver outloook - snusede lidt til funktionerne i Holstebro - bliver interessant at lære mere.

Bib!

tirsdag den 28. februar 2012

Tirsdag d. 28.2

I dag har jeg lært rss sammen med Hanne. I sidste uge hjalp jeg Kirsten og Ismeta med at finde nogle rss til deres læser. Det er sjovt, når man kan finde noget via rss som man interesserer sig for - det være sig orkideer, tupperware eller bosniske nyheder. Har som nævnt selv både fundet videoklip og radionyheder som jeg ikke tror jeg ville have fundet hvis det ikke havde været for rss :-)

Her nedenfor nederst har jeg linket til Unshelved - en sjov tegneseriestribe af bibliotekarer og for bibliotekarer - jeg troede egentlig det ville være selve striben der kom op der, men det er kun links - så klik selv videre :-)

God fisketur, og på gensyn i Outlook!

tirsdag den 14. februar 2012

Googles logoer/doodles

Inspireret af dagen i dag (Valentinsdag), hvor en låner lavede skattejagt på biblo for sin kæreste, fandt jeg ind på google og deres valentinsdagslogo - og fandt så denne side, hvor man helt tilbage til starten kan finde disse tegninger, animationer osv. -
http://www.google.com/doodles/finder/2011/Denmark

Siden sidst

Her midt i skolernes vinterferie vil jeg lige fortælle, at min rss-læser fungerer godt - det er sjovt og smart at have et sted hvor nyheder og diverse kommer ind ét sted.
Takket være rss har jeg jo downloadet et lydklip jeg ikke helt ved hvordan jeg ellers skulle have fundet.
I næste uge, må jeg se at lære noget mere om rss, sammen med min makker.

tirsdag den 7. februar 2012

R S ... Hvad for en fisk?

Er så småt ved at kigge lidt på RSS-feeds - og måske tænkte jeg, at det kunne være noget man fodrer fisk med. Nu ved jeg lidt mere og er klar til at lære mere sammen med min makker, Hanne.
Rent personligt lykkedes det mig faktisk via rss at finde et youtube-klip fra 1992 jeg aldrig har set før. :-)

Husk at fodre din RSS-fisk!

onsdag den 1. februar 2012

Billede på en onsdag

Jeg skal lige forsøge det med billede på bloggen en gang mere - og taget direkte fra min flickR-konto. (Kig her ) Billedet af mig nedenfor er med et skilt med Carl Barks Väg - og nej, desværre er vejen ikke opkaldt efter Den Gode Tegner af Andeby-figurerne, men opkaldt efter en svensk kommunalarbejder. Vejen spillede en rolle i et protest-optog engang.

tirsdag den 31. januar 2012

Sidste tirsdag i januar

Så er januar snart slut, og jeg har rykket lidt rundt på layoutet på min blog, indstillet tiden, takket været Kristians anvisninger. Nu er farven også lidt mindre lyserød på bloggen ;o)

Jeg eksperimenterer videre de kommende dage :o)

fredag den 27. januar 2012

Fredag

Så har min makker Hanne oprettet sin blog. Med en flot rose i baggrunden - jeg selv har fundet nogle andre bøger til min baggrund i dag. Jeg vil lave et fotografi af en af mine bogreoler til baggrund senere - nu har jeg nemlig fundet ud af hvordan man skiftet :-)
Det begynder da at ligne noget med de første ting.

torsdag den 26. januar 2012

I dag har jeg fundet ud af at følge med alle I andres blogs - i alle fald dem jeg kunne se.
Jeg tror også jeg har fået lagt mit billede her fra bloggen op i min profil, så det skal kunne ses fra thisteds 10ting side.
Imorgen står den på sidemandsoplæring :-)

Og så må jeg få taget et billede af min egen bogreol til baggrunden.

tirsdag den 24. januar 2012

Dagens blogindlæg om 10ting

Se, i går kunne jeg ikke finde ud af at finde et billede - man kan vistnok ikke gemme et billedes placering på nettet fra de stationære pc'er - så jeg har downloadet og uploadet et billede i stedet - bare for at se om jeg kunne.

Det kunne jeg! :-) Billedet er af min egen skygge - og et stykke mursten som min tiptipoldefars bror sandsynligvis har brændt i en teglovn ved Gødstrup sø.

Min makker og jeg har lavet en aftale om 10tings-møde på fredag.





mandag den 23. januar 2012

Nu har jeg vistnok oprettet min blog :) Det bliver spændende at arbejde med 10ting - gmail og blog som det første.